Nattesyn er godt når man sejler om natten. Det er muligt at se mere og registrerer ændringer. Både på skibet og på vandet. Nattesyn får man ved at opholde sig i mørke omgivelser i 10 – 15 minutter. Et nattesyn skal bygges op. Det kræver meget dæmpet belysning, gerne rød belysning, for at opretholde nattesynet.
Et godt nattesyn giver bedre mulighed for at orienterer sig i forhold til fyr og bøjer med lys i, og med særlige fyrkaraterer.Det giver mulighed forat identificerer andre fartøjer og deres retning, samt holde øje med landlys. Det er spændende, udfordrende og tilfredsstillende at kunne navigerer sikkert om natten og følge sin sejlads hen over søkortet. I mange tilfælde er sejlads over åbent vand mere afslappende, end at sejle tæt under kysten, eller at sejle i havn. På åbent farvand er der længere til andre sejlere og mængden af bøjer og fyr er som regel begrænset til at vise sejlruter. Ikke grundt vand.
Natten hvor vi sejler mod Kiel Bugt, byder på alle tre sejladser. Det åbne farvand, sejlads under kysten og natsejlads ind i havn. Vi sejler fortsat for motor, og det gør vi hele vejen frem til Schilksee, der bliver vores endemål.
Det åbne farvand går syd om Lolland og nord om Femeren i dagslys, og først på vej over Kiel Bugt, går solen ned. Samtidig tager vinden til igen. Med de ca 3 timers natsejlads foran os, trætte efter 27 timer til søs og med vinden lige i snuden, vælger vi at fortsætte for motor. Kryds om natten kræver mere energi end vi kan mønstre på det tidspunkt.
Efterhånden som vi kommer tættere på land, tager lysene til. Det bliver lettere at styre kursen, og der dukker forskellige fyrkaraterer op. Men der dukker også lys op det er svært at identificerer. Lys der ikke er angivet i søkortet, lys der er hvidt og uden de grønne og røde farver der er på et skib der sejler. Lys vi aldrig finder ud af hvad er.
Der er mange lystbåde havne i Kiel Bugt, og vi kender dem ikke. Men regner med der er god plads, da der er rigtig mange tyske lystbåde i dansk og svenske farvande på dette tidspunkt. Valget falder på en havn på luv kyst. Dels fordi det er lettere at anløbe, dels fordi blæsevejret de lover kommer fra vest, og så ligger havnen mere i læ.
På vej mod Schilksee havn, kan vi følge en fyrkarakter der lyser hvidt. Den skal skifte til rødt når vi nærmere os indløbet. Så der er vejledning for os på vej dertil. Da vi nærmer os, kommer den grønne markering som vi skal have på styrbord side på vej ind i havnen, også frem. På den måde er det nemt at anduve havne. Vel inde driller vores natte syn os så. Havnen er lyst op af hensyn til de der færdes i havnen, så der er lysmaster på land, og lys på broerne. Så vi mister hurtigt nattesynet. Det gør det svært at bedømme afstanden mellem de sorte pæle vi skal fortøjer til. Vi skal nødig sidde fast mellem to pæle her klokken to om natten. Det hele går dog fint. Vinden på vandet har lagt sig fuldstændig her i havnen, så vi kan sejle lidt omkring og finde en passende plads, glide stille ind og få fortøjningerne på plads.
Det første stræk er gennemført.