Tæt på havnen ligger slusen der føre ind i Holland. Havnefogeden er venlig og fortæller villigt om hvilken sluse vi skal bruge og hvor vi kan få de særlige søkort som vi skal bruge til vores sejltur på den stående masterute. Da vi sejler derover er der lidt ventetid, og vi falder i snak med et Hollandsk ægtepar, der tidligere har besøgt Danmark. De kender masteruten ind til delstatens hovedstad,
Groningen, og vejen til havnen. Så vi skal bare følge efter dem.
En lastpram da vi sejler mod Groningen
Efter passage af slusen, der sluser ned og ind i landet, er det enkelt i starten. Vi følger kanalen der er bred og lige. Ud over os er der store
lastpramme. Broerne vi passerer åbner sig når vi kommer. Så alt i alt går det fint. Da vi nærmer os Groningen, begynder vi at forstå hvorfor det er en god ide med et kort over vores planlagte rute. Vi kommer til et regulært kryds, og har ingen anelse om hvad der er den rigtige kanal hen til havnen. Nu har vi heldigvis vores vejledere, som vi følge efter, igennem to broer, og så ligger havnen så smukt næsten i centrum af byen. Hollænderen har også meldt vores ankomst til havnefogden, der med en gammeldags megafon, anviser os en plads i hendes lille havn.
Letitia i havnen i Groningen
Vi får købt vores kanalkort over hele Holland, i båd udstyrs butikken der ligger lige ned til havnen.
Maste ruten må være populær, den har fået sin hel egen udgivelse i en hæftet bog i A 4 størrelse. Det er en samling af 52 kort, hvor kun masteruten er vist. Godt vi ikke skal købe alle de andre. Denne udgivelse vi køber koster kun 19 euro.
Næste sejlads er vi på egen køl. Vi følger ruten og sejler mod den næste delstats hovedstad der hedder Leeuwarden. Vores nye Hollandske bekendte, fortæller at der er samlede transporter gennem byen ca 9 og ca 10. På den måde samles der både, og det er kendt for de der skal åbne broerne, hvor mange både der kommer. Og når der er sejlet et hold igennem den ene vej, kan et hold sejles
igennem den anden vej. Der er ikke plads i kanalen til at både kan passerer hinanden.
På vej ud af Groningen. En af de 14 broer.
Det er lidt spændende at komme afsted. Men det hele går fint, og efter 14 broer der har åbnet sig foran os, og lukket bag os igen er vi ude af byen. Nogle af broerne er der meget kort afstand imellem, så
en brovagt kan have flere broer at betjene. Da vi opdager dette, bliver farten afstemt derefter. Når sidste båd er igennem, kan brovagten lukke broen, låse indtil det lille hus eller tårn han arbejder
i, tage cyklen til næste bro, hvor proceduren starter forfra.
Kanalsejlads
Vel ude af byen, sejler vi gennem det Hollandske landskab. Det har ikke mange buler.
På den første del at turen, sejler vi højere end det omgivne landskab. Der er marker med kvæg, særlig
den sortbrogede race er de glade for her i det nordlige Holland, marker med får og marker med korn. ‘
Byerne ligger ikke tæt, her i begyndelsen af vores kanalsejlads. Det er fredfyldt og langsomt. Og der er ikke så mange lystsejlere.
Når man sejler på kanaler og der er broer og sluser, så får man nogle bro venner eller sluse venner.
Det er dem man sejler med en given dag. Broerne åbner når man kommer, næsten, og det samme med sluserne. Man følges ad, ikke fordi det er planlagt, men fordi det er hensigtsmæssigt. Hvis man sejler lidt hurtigere end de andre, skal man alligevel vente ved næste bro, eller næste sluse, når der er kort imellem dem.
Efterhånden som dagen går, falder den lille flotille fra hinanden. Vejene skilles, eller der er nogen der går tidligere i havn end os andre.
Vi fortsætter vores færd hen over lavvandede søer, hvor vi følger en afmærket rende, uddybede ældre flodløb, eller gravede render. Vi holder os pænt ude i højre side af sejlløbet, som vi har lagt mærke til de Hollandske sejlere gør. Og vi opdager at den garanterede dybde på 2,5 meter ikke gælder helt ud til kanten. Flere gange rammer vi bunden. Men anderledes end i Danmark. Vi mærker at farten går ned, som om vi er sejlet ind i en elastik, der bliver mere stram jo mere vi strækker den. Vi rammer ikke bunden med et bump. Det er blødt blødt mudder vi sejler ind i og til dels igennem. Så det er enkelt at komme fri. Med uændret maskinkraft, og reduceret fart, drejer vi ud i kanalen, og efter kort tid, øges hastigheden igen. Det sker flere gange på turen, også på uventede steder.
Lille anlægsbro kort før Dokkum
Den første dags sejlads på egne søkort er gået godt. Efter 9 timers sejlads, og en distance på 28,5 sømil, finder vi en lille anlægsbro i en sidekanal, hvor vi lægger til. Vi er alene som det ses på billedet.
Næste dag forsættes sejladsen, med den samme vekslen i landskabet. Vi skal igennem Leeuwarden der er en større by, igen med en række broer. Og selv om broerne åbner fint for os når vi kommer, trækker det alligevel ud. Dagens sejlads på 28,4 sømil er vi over 10 timer om at komme igennem. Det er næsten dobbelt så lang tid som sejlads i åbent farvand. Igen finder vi en lille anlægsbro, denne gang kort før en lille by der hedder Grou. Der ligger 3 Hollandske motorbåde i forvejen, men der er fint plads til os.
Vi står på grunden 30 cm fra broen.
Anløbet til broen går fint og vi får fortøjret. Men vi kan ikke komme helt ind. Hverken med vindens hjælp, eller når vi trækker i fortøjningerne. Vi finder ud af hvorfor: Vi står på grunden, eller mudderet rettere sagt. Det positive i situationen her og nu, er at vi ikke skal høre på knirkende fendere om natten. Der er fri luft mellem fendere og bro. Det spændende er hvordan det bliver at komme fri næste morgen.
Sø og land mødes
Vi vil gerne nå til byen Lemmer her på dag tre, på kanalerne. Der er porten ud til de store inddæmmede søer, og vejen til Amsterdam. Der er ca 19 sømil til byen, ingen sluser og kun 7 broer.
Vi kommer fint afsted om morgenen fra vores bro. Måske er vandstanden lidt højere. Vinden har har ændret retning og kommer inde fra land. Vi kommer fint fri af grunden. Blot ved at slække på fortøjningerne, driver vi lidt længere ud.
Vi fortsætter sejladsen. Denne dag er der også mindre søer vi sejler hen over. Fint afmærkede med røde og grønne koste. I Holland har de særlige afmærkede render for lystbåde. Den store rende har røde og grønne afmærkninger. Men i begge sider er der yderligere afmærket med koste i farverne grøn/hvid, i den grønne side af løbet, og rød/hvid i den røde side af løbet. På den måde fremkommer der tre løb der kan sejles i. Hovedløb hvor man også passerer modgående både, og to sideløb for lystfartøjer, hvor man sejler i samme retningen og man gør i den side af hovedløbet. Man møder altså ingen modgående lystsejlere i sit særlige sideløb. Det skulle vi lige lære at gennemskue.
Efter en dag hvor skyerne begyndte at vige, ankom vi til Lemmer efter kun 4½ times sejlads. Som i Groningen, vil havnefogeden gerne fortælle os hvor der er plads i havnen, og anvise os en plads. I modsætning til danske feriehavne er der frie pladser i de havne vi besøger. Så det er ikke nødvendigt med en bekymringen over mængden af frie plads
Vores plads i Lemmer