Vi har efterhånden fået et indtryk af Hollænderne og deres land, nu hvor vi har været her i otte dage.
Vi har indtryk af et venligt folk, både på landet og i byen. Smilende, imødekommende og hjælpsomme. Og de er gode til engelsk. Også på det lokale brune værtshus, hvor bartenderen ser ud til at få lige så meget indenbords, som stamkunderne.
Både land og by er grønt, især langs de mange kanaler i byerne.
Cykler er der overalt. Der er cykler der er parkeret, og der er cykler der cykles på. Der cykles i byen , på landet og langs med de kanaler vi sejler på. I byen cykles der med dødsforagt, og relativ høj hastighed. De har gode ben de Hollændere, og de er et slankt folkefærd. Måske der er en sammenhæng.
Som nyankommen er det ikke let at afkode reglerne i trafikken i indre Amsterdam. Koden for hvordan samspillet mellem cyklister og fodgængere er.
Der ringes flittigt med cykelklokken. Det kan betyde her kommer jeg, pas på. Det kan også betyde bil hold tilbage, jeg passerer. Og det kan sikkert betyde flere ting.
Hollænderne bruger uderummet på fortovet aktivt. Der står private stole, borde og bænke, hvor man kan sidde og løse en verdenssituation med vennerne eller naboen. ikke på de store hovedstrøg, men lige så snart man kommer ud i de mindre sidegader.
Hollænderne er glade for den blå farve. Ikke den lyse. Den skal være dyb i farven, og mørk blå. De bruger den til deres både , deres fendere, deres hoveddøre og deres vinduer.
Detalje fra Amsterdam
Der er en del ældre bydele, i de byer vi har besøgt, der er intakte. De er hyggelige at slentre omkring i. En kanal skaber rum og en bredde mellem husene der høre til en boulevard. Og bredden giver mulighed for at bruge byrummet aktivt. Det gør Hollænderne. De sidder langs med kanalerne og snakker, spiser og er ude.
Noget indkøb er billigere end i Danmark. Og det er generelt billigere at tage en kop kaffe, får en øl eller spise på restaurant, end det er tilsvarende i Danmark.
Vi ligger i havn, på den side af Amsterdam, der ikke indeholde den ældre del af byen. Så vi skal over på den anden side, og det sker med færger. De sejler hyppigt, og er gratis. Den nærmeste sætter os af ved hovedbanegården. Så er vi næsten helt inde downtown.
Amsterdam er en hyggelig by at slentre rundt i. De mange kanaler giver en stor afveksling i bybilledet.
Havnelivet har vi fået et positivt billede af i Holland. Det er på flere områder anderledes end i Danmark. Det første vi har lagt mærke til er havnefogedens styring af sine pladser og sin havn. I flere havne er der specielle pontoner hvor sejlere lægger til, og får anvist en plads ud fra længde og bredde. Der er fuldstændig styr på hvordan havnen fyldes optimalt op.
Morgnerne er anderledes end de havne hvor havnen er halv tømt klokken 8. I Holland ser det ud til man begynder at tage afsted klokken 9, når der er tale om kanalsejlads. Det giver en rolig stemning i havnen.
Faciliteterne er generelt gode. Det er let at få strøm, vand og brændstof. Men modsat Danmark betales der i storby områder og i de populære havne for ferskvand. Strøm derimod er incl. i havneafgiften.
Toilet og badefaciliteter har en høj standard, og er velholdte. Det veksler om badet er incl. i havneafgiften, eller om der skal betales ekstra.
Vi møder få gæstesejlere. Hovedparten er tyskere, nogle få englændere, færre danskere, enkelte schweizere og en enkelt franskmand. I nogle havne er der tyske flag på både med hjemhavn i Holland. Måske e der flere tyskere der vil sejle, end der er vand til hos dem selv.