Mad ombord

Letitia er velforsynet med faciliteter til både opbevaring og tilberedning af madvare.
Der er en stor indbygget køleboks i pantryet på over 200 liter. Ferskvandstanken indeholder ca 225 liter vand. Der er gaskomfur med to blus, gasovn og gasgrill. Og der er forskellige stuverum til opbevaring af fødevare der kan holde sig udenfor køleboks i længere tid, så som pasta, ris, brød, pitabrød, diverse dåser og æg.

Æg opbevares normalt på køl. Men efter at have læst om muligheden for at opbevare dem udenfor køleboks, har vi selv efterprøvet det. Forsøget stod på i en 4 ugers sommerferie. Æggen blev opbevaret i et mørkt skab, og vendt hver dag. Især vendingen af æggene er anbefalet som vigtigt. Konklusion: Det virkede. ingen dårlige æg, trods både almindelige danske sommer temperatur og perioder med hedebølge.

Friske grønsager har vi ikke knækket koden for endnu. Kommer de i køleboks, bliver de slatne og kendelige. Opbevares de i net i salonen, bliver de også hurtigt kendelige. Kartofler der opbevares mørkt holder nogenlunde.
I en danske sommer med rigelig mulighed for friske grønsager, er det ikke et problem. På længerevarende stræk har vi fortsat en udfordring der skal løses.

Vi har respekt for dårligt vand, og er omhyggelig med hvad vi bruger det til. Vand fra tankene bruges til kaffe/te/madlavning/tandbørstning og vask. Vand til at drikke er langt hen af vejen fra flaske.

 

Aftensmad vi særligt sætter pris på

  • Intervalstegt cuvette, med nye kartofler og salat
  • Spagetti cabonara
  • Risotto med svampe
  • Risotto med pølser
  • Forskellige oste, pølser og paté
  • Laksestykker med nye kartofler
  • Gryderet på okseklump med ris (går hurtigt i trykkoger)
  • Pitabrød med forskelligt fyld
  • Pasta med chorizio pølse, løg, parmesan og fløde
  • Fransk salat ( årstidens grønsager og salat. Gerne med kogte kolde kartofler i mindre stykker. Serveres med kvarte æg, kylling skåret i mindre stykker eller god italiensk pølse skåret i mindre stykker.) Friskbagt brød til.

 

Og til de hårde dage til søs hvor der kun er en hånd til maden:

Rugbrøds madder

Wraps med tun og grønsager

Cowboy mad (Hakket oksekød, bønner, tomat og pasta i samme gryde)

Kiks, chokolade og frugt

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *