Trykkoger
En trykkoger er et genialt redskab både i køkkenet og pantryet. Men desværre med en meget lille udbredelse.
En trykkoger er stærkt undervurderet og der findes kun få udgivne opskrifter og kogebøger på dansk.
En trykkogers fortrin er at lave maden hurtigere og dermed spare både tid og energi til kogeblus. Og det er evnen til at konserverer mad, så den bliver langtidsholdbar, og dermed kan opbevares udenfor køleskab. Metoden kendes også fra henkogning i ovn. I en trykkoger er tiden blot stærkt reduceret, og indholdet bliver sterilt p.gr.a temperaturen på 120 grader.
En trykkoger kan bruges som en helt almindelig gryde til at koge, stege og braiserer. Og den kan bruges til at koge under forøget tryk. Det større tryk der er indeni gryden, hæver temperaturen op til 120-130 grader, og som tommelfingerregel bliver kogetiden reduceret med 2/3, hvis der vælges maksimalt tryk.
Den høje temperatur under trykkogning, dræber alle bakterier og virus, hvis indholdet bliver helt gennemvarmt.
Henkogning i trykkoger gøres ved at fylde et eller flere glas, sætte låget godt på, placere glassene i trykkoger, fylde op med vand til max mærket, og så trykkoge til indholdet er færdigt. Trykkoger lynafkøles under rindende vand, låget tages af, glassene tages op og stilles til afkøling.
Glassene kan nu opbevares flere måneder ved stuetemperatur.
Under afkøling vil der bliver skabt et undertryk i glasset, som får låget til at suge sig fast. Nogen gange så fast at det kan være nødvendigt at varme glasset op i vandbad, så trykket indeni glasset stiger, og det kan åbnes.
