Svaret på spørgsmålet i overskriften er: det kommer an på hvor meget vind der er. Vi havde rigeligt og lidt til.
Ferien er nu for alvor ved at være slut. To dage til, så skal båden være på plads i havnen. Vi har ingen hast, men arbejdet kalder.
Det har været et lærerigt sommertogt. Vi havde planlagt at ligge så meget for svaj som muligt. Og det har vi gjort. Både i højsommerligt vindstille vejr – og vi er blevet udfordret af vinden.
Vi har lært vores nye elektriske ankerspil at kende, svagheder og muligheder, og er blevet glad for det.
På vej mod Brøndby lystbådehavn, har vi planlagt to særlige steder at ligge for svaj.
Det ene er nedenfor Eremitageslottet i Dyrehaven, nord for København. Det andet sted er ud for Amager Strandpark.
Begge steder har bølgelæ fra vest. Og er udsat fra alle andre vindretninger. Ingen af dem kan kaldes naturskønne idylliske ankerpladser. Snarere tvært imod. Øresund er trafikeret af erhvervs skibstrafik, Københavns Skyline er er tæt på, og der er aktivitet på vandet. Vandet virker ikke rent som ved Anholt og Hesselø, og dyrelivet er meget begrænset
Men der er andre kvaliteter. Nedenfor Eremitageslottet er vi ved at være tilbage i hverdagen, og det bynære liv minder os om det. Der er huse tæt på, og der er aktivitet med kajakker, speedbåde, vandscotere, sejlbåde, sejljoller og motorbåde. Vi kan se det berømte højhus, turning torso, i Malmö
Vi er ved at være en del af det almindelige hverdagsliv igen.
Udsynet til Slottet, gennem træerne og henover sletten før Slottet dukker op, giver et historisk og royalt sus, som vi ikke har haft meget af under årets togt.
Så det er et flot scenarie.
Men først skal vi frem.
Vi vågner tidligt. Der er en flue under dæk, den har fundet os og den kilder når den sætter sig på næsen, kinden eller et ben
Letitia har ligget lidt uroligt om natten. Der har været små bølger på tværs af vindretningen, så vi har rullet fra side til side.
Vinden er med os fra NNW, og i starten er der ikke så meget af den. Bølgerne derimod er større. Som om der har været mere vind nordpå i Kattegat, hvor de kommer fra. Når vinden ikke kan fylde sejlet hele tiden, giver det en anstrengende rullende sejlads, hvor sejlet står og slår, når bølgerne ruller ind under os.
Løsningen bliver at “krydse på læns”. Ved at sejle 20 grader væk fra plat læns, rammer bølgerne os fra en anden vinkel, og sejlet står bedre hele tiden.
På vej ned mod Helsingnør. Der er kraftig medvind
Senere tiltager vinden og da vi nærmer os indsejlingen til Øresund, med Kronborg foran os, kan vi sejle kursen uden problemer.
Og flaget ved Kronborg er flot foldet ud af vinden.
Kronborg om styrbord i høj sol
Nedenfor Erimitageslottet lægges ankeret ud på 5 meter vand, med 25 meter kæde.
Vi ligger lidt uroligt, men flot.
Hen ad aftenen tager vinden af, for at vende tilbage sidst på natten. Så vi vågner op til 8-10 m/s, bølger der kommer rullende helt oppe fra Helsingør og et forskib der hugger i bølgerne når stævnen løftes, og kæden strammes op.
Trods den urolige placering er vi trygge ved vores ankergrej. Ankeret ligger godt fast i bunden, så vi har tid til et morgenbad, morgenmad i cockpittet, og kan gøre os grundigt klar til den næstsidste sejlads på ferien.
Vi har ikke ligget i så urolig sø, med så meget vind før, når ankeret har skulle tages op. Og det bliver ikke nemt, da ankeret har rigtigt godt fast i bunden.
Løsningen bliver at sejle frem mod ankeret i små etaper, mens kæden trækkes ind over ankerspillet og da vi er næsten lige over ankeret sejler vi hen over det, for at brække det op.
Det lyder enkelt, men med en stævn der konstant bevæger sig mellem ½-1 meter op og ned, og hvor knappen til ankerspillet sidder i ankerbrønden så en af os skal være derude til at betjene ankerspillet, er det er det et stykke arbejde der kræver en vis adræthed og fysik.
Men selvfølgelig lykkedes det efter nogle forsø, og vi kan stævne videre sydpå, ned mod København.